vslholdinglogo2.0

Velkommen til
V.S. Larsen Koncernen A/S

mobile-menu.png
Brugernavn:
Adgangskode:

Historie

Malerfirmaet V.S. Larsen blev oprettet i 1946 og er en klassisk historie om en håndværksmester, hvor hårdt arbejde, en sund strategi og et gennemført håndværk har gjort den traditionsrige familievirksomhed til en af Københavns største på dens felt. 


Virksomheden har gennem mange år opbygget stor ekspertise inden for malerfaget samt industrilakering og visuel kommunikation i skilte og dekoration - både for erhvervslivet, private husejere, stat, region og kommune.


Lige siden Valdemar Severin Larsen startede sin selvstændige bygningsmalervirksomhed i Brønshøj, har de håndværksmæssige traditioner gået hånd i hånd med nye fagteknikker og forretningsudvikling, så det er muligt at skabe helhedsløsninger, hvad enten det drejer sig om de største projekter i byggebranchen eller de mindre opgaver hos den private i hus eller lejlighed.


Nye omgivelser og generationsskifte

I 1963 blev omgivelserne ved Utterslev mose skiftet ud med landejendommen Toftegård på Gladsaxe Møllevej i Søborg. Den gamle gård blev hurtigt renoveret og blev de nye rammer for administrationen.


Allerede året efter stiftelsen af malerfirmaet var sønnen Klaus Bonde Larsen trådt ind i foretagenet. Først som lærling og senere som malersvend, så det var en ganske naturlig udvikling, at næste generation i 1971 blev medejer. Familievirksomheden blev samtidig omdannet til et aktieselskab.


I 1986 overtog Klaus Bonde Larsen aktieposten fra sin far og i 1994 blev der gennemført en organisationsændring så moderselskabet blev til Ejendomsselskabet V.S. Larsen A/S med datterselskabet V.S. Larsen Holding A/S, hvor koncernens ledende medarbejdere ejer omkring 10 % af aktierne. 


Det nyeste skud på stammen er Klaus Bonde Larsens datter, Ingelise Bonde Larsen, som tiltrådte i 2007 som administrerende direktør. Ingelise Bonde Larsen kommer fra den finansielle sektor og følger nu i sin fars fodspor og er tredje generation i familievirksomheden.


Virksomheden ændrer sig

I 2013 valgte virksomheden at foretage en organisationsændring, hvor antallet af datterselskaber blev reduceret. Det blev foretaget med henblik på at udvikle og konsolidere forretningen i fremtiden, så koncernens mange specialer holdes i hævd og den traditionsrige familievirksomhed fortsat kan levere et håndværk og rådgivning af høj kvalitet.

V.S.Larsen Koncernen A/S | Gladsaxe Møllevej 67-69 | 2860 Søborg | CVR.nr. 17846833 | T. 39 67 11 22 | F. 39 66 11 26 | info@vslarsen.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.